HVORDAN KOMMER DU TIL?

Det kan være uoverskueligt og svært at finde hoved og hale i vejen til et privat hospital. Derfor har vi forsøgt at skabe overblik over, hvornår du kan bruge vores service herunder, opdelt i fire kategorier. Du er også altid velkommen til at ringe til os, for råd og vejledning.

Du skal vente på operation i det offentlige i mere end 30 dage

Du er skrevet op til operation i det offentlige, men uden dato

Du har en privat sygeforsikring som dækker sygdommen

Du er selvbetaler og ringer og booker en tid med det samme

  1. Du kan komme til på Søernes Privathospital, hvis du har en privat sygeforsikring. Langt de fleste forsikringsselskaber har frit valg inden for en række behandlinger på et valgfrit privathospital. Ring til dem eller direkte til os, hvis du ønsker råd og vejledning til hvordan.
  2. Du kan komme til, hvis du er blevet opskrevet til operation på et offentligt hospital eller sygehus med ventetid på mere end 30 dage. Efter de 30 dage, kan du eller din pårørende ringe til patientvejledningen på 📞 38 64 99 00, hvis du er tilknyttet Region Hovedstaden. Læs mere her.
  3. Du kan komme til, hvis du er opskrevet til operation, men endnu ikke har modtaget en dato for selve operationen. Rigtig mange patienter oplever netop nu, at de bliver opskrevet til operation, uden at få en dato. Den manglende dato skyldes som oftest overbelastning på det offentlige hospital, derfor kan man få en dato i privat regi istedet. Dette gøres ved at kontakte patientvejledningen på 📞 38 64 99 00, hvis du er tilknyttet Region Hovedstaden. Læs mere her.
  4. Sidst, men ikke mindst kan du komme ind til os, hvis du er selvbetaler. Vi har ingen ventetid. Vores priser finder du her.