Snorke maske – CPAP

snorke maske – snorke maskine

Kært barn har mange navne – og CPAP er ingen undtagelse. Masken er uundværlig for mange – men halvdelen af dem der i dag bruger masken mod snorken og søvnapnø, kan faktisk komme væk fra den via en simpel operation på Søernes Privathospital.

  • CPAP er en forkortelse for Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene), på engelsk bruger man også udtrykket PAP
  • CPAP er en søvnapnø maskine, som blæser luft og hjælper patienten med vejrtrækning under søvn. Den blæser luft med et lille overtryk (4-20 cm vand) gennem en slange til en maske, som man sætter over næsen eller næse og mund
  • Ved at skabe et lille overtryk i svælget, sørger CPAP masken for at blæse væggene ud til siden, og der bliver bedre plads
  • På den måde undgår man, at der forekommer det sammenfald og blokering under indåndingen, som det ses hos personer med obstruktiv apnø
  • CPAP-apparatet eller “snorke maskinen” skaber således fri luftveje, man kan trække vejret normalt og uden søvnforstyrrelser

Hvad er CPAP?

CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene), på engelsk: PAP og i folkemunde snorke maske eller søvnapnø maskine.

Det er et apparat som blæser luft gennem en slange, til en maske som man sætter over næsen, når man skal sove. Man kan også anvende en maske som dækker både næse og mund, eller en maske som kun dækker næsen. 

CPAP apparatet blæser hele tiden med et lille overtryk, mellem 4 og 20 cm vand. Det konstante overtryk i luftvejene forhindrer, at man suger luftvejene sammen under indåndingen, noget som sker hos en person med obstruktiv søvnapnø og som kan have stor indvirkning på livskvaliteten og forsage en lang række andre sygdomme.

Hvordan bruges CPAP?

Man sover med sin CPAP maske tilkoblet CPAP apparatet, som regel om natten. Det positive tryk i luftvejene spiler luftvejene ganske let op og forhindre sammenfald under indåndingen.  

Under søvn slapper vores muskler af, også i luftvejene. Det medfører for nogle mennesker med trange pladsforhold, at der kan ske et sammenfald og blokering under indåndingen. Det forhindres med CPAP behandlingen.

CPAP apparatet står ved siden af sengen eller ligger i sengeskuffen, og apparatet kan stort set ikke høres. Der kan dog godt være lidt støj fra luftstrømmen i masken. For at undgå udtørring af slimhinderne i næse og svælg har alle CPAP apparater i dag indbygget fugter. Man bør sove med masken hele natten – og du vil opleve en klart bedre nattesøvn og dagligdag, når de begynder at sove med masken.

Hvorfor bruge CPAP?

CPAP bruges af personer med obstruktiv søvnapnø. Ubehandlet obstruktiv søvnapnø betyder gentagne blokeringer af luftvejen under søvn. Blokeringerne ophæves spontant i forbindelse med en delvis opvågning, som medfører en delvis kortvarig øgning i muskelspændingen. De mange opvågninger betyder stærkt forringet søvnkvalitet, træthed og nedsat energi den næste dag.

CPAP behandlingen holder luftvejen åben hos patienten og forhindrer derved blokeringerne. Når man sover med CPAP masken på, får man fri vejrtrækning og normal søvnkvalitet. Som en positiv ”bivirkning” ophører snorken.

Når man har ubehandlet obstruktiv søvnapnø, har man en øget risiko for hjerte-kar sygdomme og diabetes. Når man bruger CPAP behandling vil denne øgede risiko gradvist forsvinde.

Kan der opstå komplikationer i behandlingen?

For mange patienter er behandling mod søvnapnø med CPAP / snorke maske / søvnapnø maskinen heldigvis uden problemer, men nogle har brug for at vende sig til apparatet. Ikke mindst i forhold til det sociale samvær med ens partner. Dog vil havdelen af patientgruppen helt kunne undgå masken, gennem operation.

SøvnFORSTYRRELSER og SØVNBESVÆR

Et problem som synes selvmodsigende er søvnbesvær, men personer med søvnapnø kan som andre mennesker også rammes af akut søvnbesvær og kan naturligvis også udvikle kronisk søvnbesvær.

I begge tilfælde bibeholder man CPAP behandlingen, hvis en søvnapnø operation ikke er mulig. I øvrigt gælder de samme principper som normalt ved kronisk søvnbesvær, hvor man anvender kognitiv adfærdsbehandling og begrænser søvnen.

Obstruktiv Søvnapnø – Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø er en af de mest almindelige søvnforstyrrelser. Det påvirker din vejrtrækning, når du sover og forårsager træthed, nedsat opmærksomhed og døsighed, samt kan det være årsagen til sociale relationer, koncentration, arbejdsliv, sølgesygdomme, søvnanfald og meget andet.

Der er to former for søvnapnø: obstruktiv og central

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den hyppigste. Muskler og blødt væv bagpå halsen slapper af under søvn. Dette kan indsnævre luftvejene og reducere mængden af luft, der passerer gennem. Med OSA indsnævres luftvejene så meget, at luftvejen er blokeret, og patienten har ophold i vejrtrækning. Partneren eller andre der har observeret patienten under søvn vil opleve at de pludselig snorker eller nærmest gisper efter vejret, efter opholdet i vejrtrækningen.

Central søvnapnø (CSA) skyldes ustabilitet i hjernens respiratoriske kontrolcenter. Hjernen undlader at udløse normale åndedrætsmønstre, og dette får respirationen til at stoppe midlertidigt.

STOP SNORKEN – det er ikke kun fordi det larmer, men hvis du er ude i en tilstand af søvnapnø, så har du brug for at få hjælp til at stille diagnosen, så vi kan operere eller bestille en snorke maske / CPAP til dig.

– Eva Kirkegaard Kjær, leder af Center for Søvnmedicin på Søernes Privathospital

Vores speciallæge og søvnekspert Eva Kirkegaard Kiær kan lige nu ses på DR’s “DR2 snorker igennem”.

Snorken kan være alt fra imponerende til decideret irriterende, og vi kender alle sammen en der snorker, hvis vi altså ikke selv er den. I Danmark er der faktisk over en million mennesker der snorker, man siger hver femte. En af dem er journalist Oliver Zahle, som ofte bliver sendt på sofaen af kæresten, men det skal være slut. For som Oliver siger er det at sove på sofa’en begyndelsen på enden. På sin rejse til at blive snorkefri vil Oliver finde ud af om det er farligt at snorke? Hvor skadeligt det er for parforholdet, om kvinder snorker og selvfølgelig… Finde Danmarks vildeste snorker! Udløber: 4. sep 2021

DR2 journalist, Oliver Zahle

Søvnapnø symptomer

Nogle af disse søvnapnø symptomer kan virke ubetydelige ved første øjekast – og søvnforstyrrelser kan man have vænnet sig til og snorken er måske blevet en del af hverdagen. I en kombination kan symptomerne dog, være årsag til bekymring, da de kan være forårsaget af søvnapnø. Faktisk undersøger man også patienter med hjertekarsygdomme for søvnapnø i dag. For få år siden var søvnapnø ikke noget man kunne operere eller behandle som sådan, men i dag er der en række essentielle muligheder, så som CPAP maske (snorke maske / snorke maskine), bideskinne eller operation. Og faktisk kan halvdelen af alle nuværende brugere af en søvnapnø maske / CPAP, via en simpel operation, slippe af med masken og leve et helt almindeligt liv med en god nattesøvn.

Tegn på Søvnapnø

DagtimerneNattetimerne
Overdreven træthed om dagenSnorken
Humørsvingninger, depressionPauser i vejrtrækningen, som bemærkes af din partner eller andre omkring dig
Mangel på energi, søvnig, søvnanfaldHyppige opvågninger, følelse af kvælning
Morgen hovedpineHyppig natlig vandladning
Morgen træthedNatlige svedture
Svært ved at koncentrere sig eller huske tingTør mund, tørst
Sociale eller familiære problemerSøvnforstyrrelser
Sukkersyge / diabetes 2Hormonelle forandringer som kan give overvægt

Prøv testen på søvnapnø.dk’s side her: Har du nogen af disse symptomer? Prøv søvnundersøgelsen! 

Obstruktiv Søvnapnø Syndrom (OSAS) er en sygdom der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvis sammen under søvn, hvorved vejrtrækningen ophører (apnø). Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og en ny apnø opstår.

Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og uoplagthed. Apnøerne er oftest af en varighed på mellem 10-60 sekunder eller endnu længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Forstyrrelserne i søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og varierende grader af dagtræthed med søvnanfald.

Apnøerne medfører et fald i iltindhold i blodet og ændringerne påvirker kredsløbet i især hjerne og hjerte. Konsekvenserne af søvnapnø er derfor

  •  Dagtræthed og søvnanfald
  • Mentale forstyrrelser som nedsat korttidshukommelse og irritabilitet
  • Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer
  • Øget trafikrisiko med ulykker til følge
  • Ændringer i natlig hormonproduktion, hvilket bl.a. kan medføre eller forværre overvægt
  • Øget risiko for type-2-sukkersyge
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt en fordobling af risiko for slagtilfælde (også kendt som blodprop i hjernen)
  • Hos børn kan ses irritabilitet, paradoks hyperaktivitet (overtræthed), og nedsat trivsel.                       

Søvnapnø er derfor forbundet med både øget sygelighed og øgede sundhedsomkostninger.

Søvnapnø forekommer hos børn som hos voksne. Omkring 10-15% af voksne mænd og 8-10% af voksne kvinder har obstruktiv (aflukkende) søvnapnø i mild til svær grad. Mindst 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har dette i behandlingskrævende grad (moderat-svær søvnapnø). Søvnapnø er udtalt underdiagnostiseret og der er stor risiko for, at der er et kæmpe mørketal af søvnapnø patienter vi ikke kender til.

For patienter med en alder over 40 år er der i et dansk studie dokumenteret overdødelighed ved ikke behandlet søvnapnø sammenlignet med velbehandlet søvnapnø

For at diagnosticere søvnapnø, foretages en hjemmeundersøgelse af søvnen med specialudstyr – en såkaldt Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM). Søernes Privathospital tilbyder derudover højt specialiseret søvn-endoskopi (DISE), der afgør om tilstanden behandles bedst via CPAP (overtryks ventilering) eller kirurgisk.

Bassetti CLA, Randerath W, Vignatelli L, et al. EAN/ERS/ESO/ESRS statement on the impact of sleep disorders on risk and outcome of stroke. Eur J Neurol. 2020:1117-1136. doi:10.1111/ene.14201

Jennum P, Tønnesen P, Ibsen R, Kjellberg J. All-cause mortality from obstructive sleep apnea in male and female patients with and without continuous positive airway pressure treatment: A registry study with 10 years of follow-up. Nat Sci Sleep. 2015;7:43-50. doi:10.2147/NSS.S75166

Hul på trommehinden eller væske på mellemøret?

Et hul i trommehinden kan opstå efter infektion eller direkte skade mod trommehinden. Et lille hul kan give en lille hørenedsættelse, mens store huller i trommehinden kan give betydelig hørenedsættelse. Når der er hul i trommehinden, kan bakterier fra øregangen få adgang til mellemøret gennem hullet. Dette kan give betændelse i trommehinden og mellemøret med øreflåd, smerter og dårlig lugt. Ofte opstår der mellemørebetændelse, når man bader i bakteriefyldt vand for eksempel i svømmehallen. Ofte lukker hullet i trommehinden sig selv, men hvis det ikke gør, er der mulighed for operation.

BEHANDLING

Lukning af hul i trommehinden udføres i fuld narkose. Operationen er som udgangspunkt gennem øregangen, men i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at lave et snit bag øret, for at få adgang til trommehinden. Hullet i trommehinden lappes med en hinde (lap), som man tager under huden over øret eller under huden i øregangen. Operationen giver således et mindre ar under hårgrænsen over øret eller i øregangen. Hvis det har været nødvendigt at operere bag øret, får man et ar bag øret. Ved hørenedsættelse kan hørelsen som regel blive betydeligt bedre, når hullet i trommehinden lukkes. Ved hyppige mellemørebetændelser, vil operation forbygge infektioner. Operationen er succesfuld i ni ud af ti operationer og der er sjældent komplikationer.

Snorker du eller din ægtefælle meget? Der er hjælp at hente

Som det eneste privathospital i Danmark, tilbyder Søernes Privathospital højt specialiseret udredning og kirurgisk behandling af søvnapnø og snorken.

Eva Kirkegaard Kiær er speciallæge og Ph.d. i udredning og kirurgisk behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø på Rigshospitalet. Hun foretager banebrydende arbejde som i disse dage ændrer hvorledes man i fremtiden skal udrede og behandle patienter for søvnapnø.

Obstruktiv Søvnapnø Syndrom (OSAS) er en sygdom der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvis sammen under søvn, hvorved vejrtrækningen ophører (apnø). Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og en ny apnø opstår.

Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og uoplagthed.​ Apnøerne er oftest af en varighed på mellem 10-60 sekunder eller endnu længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Forstyrrelserne i søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og varierende grader af dagtræthed med søvnanfald. 

Apnøerne medfører et fald i iltindhold i blodet og ændringerne påvirker kredsløbet i især hjerne og hjerte. Konsekvenserne af søvnapnø er derfor:

  • ​Dagtræthed og søvnanfald
  • Mentale forstyrrelser som nedsat korttidshukommelse og irritabilitet
  • Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer
  • Øget trafikrisiko med ulykker til følge
  • Ændringer i natlig hormonproduktion, hvilket bl.a. kan medføre eller forværre overvægt
  • Øget risiko for type-2-sukkersyge
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde
  • Hos børn kan ses irritabilitet, paradoks hyperaktivitet (overtræthed), og nedsat trivsel

​Søvnapnø er derfor forbundet med både øget sygelighed og øgede sundhedsomkostninger.

Søvnapnø forekommer hos børn som hos voksne. Omkring 10-15% af voksne mænd og 8-10% af voksne kvinder har obstruktiv (aflukkende) søvnapnø i mild til svær grad. Mindst 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har dette i behandlingskrævende grad (moderat-svær søvnapnø). 

For at diagnosticere søvnapnø, foretages en hjemmeundersøgelse af søvnen med specialudstyr – en såkaldt Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM). Søernes Privathospital tilbyder derudover højt specialiseret søvn-endoskopi (DISE), der afgør om tilstanden behandles bedst via CPAP (overtryks ventilering) eller kirurgisk.

Den endelige beslutning om behandling vil altid blive taget i samråd med dig, og baseres på en individuel vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder.  

Snorken er lyd fremkaldt af vibration af slimhinden i svælget ved vejrtrækning under søvn. Lyden kan være generende for både en selv og omgivelserne. Ved kraftig snorken hos voksne kan det være væsentligt at undersøge, om der samtidig er søvnapnø (se ovenstående).

Snorken er i sig selv ufarligt, men kan i nogle tilfælde være så socialt belastende, at der kan være grund til at behandle det. Hvis man overvejer kirurgi, bør der foretages en søvn-endoskopi (DISE) først. Herved får man klarhed over, hvilke væv i halsen det er der udløser lyden, så en evt. operation kan målrettes mod dette. Nogle patienter kan også have gavn af en snorkeskinne (en tandskinne der holder underkæben fremme, hvorved også tunge og strubelåg strammes og føres frem).

Har du fået konstateret menieré og er du nervøs for det næste anfald?

Meniere’s sygdom er en godartet, anfaldsvis øresygdom hvor patienterne oplever en klassisk triade af kraftig svimmelhed af timers varighed, tinnitus og høretab. Det er meget individuelt hvor ofte patienterne har anfald. Uden behandling vil patienten med tiden miste både hørelse og balance funktion på det syge øre. Speciallægerne på Søernes Privathospital er højt specialiseret i at diagnosticere og behandle Meniere’s sygdom og har som noget specielt et ganske ekstensivt forsknings engagement, netop på dette område.

 
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Har dit barn væske på øret, Skriger og har svært ved at sove?

Mellemørebetændelse opstår i det eustatiske rør. Ved akut mellemørebetændelse er der betændelse i slimhinden i mellemøret. Slimhinden danner væske, der får trykket i mellemøret til at stige, og det giver smerter.

​Mellemørebetændelse er meget udbredt blandt børn, især i alderen 0-3 år. Sygdommen kan dog også opstå hos større børn og voksne. Akut mellemørebetændelse er en godartet sygdom, der i fire ud af fem tilfælde, vil gå i sig selv  i løbet af 2-3 døgn.

Hvad er symptomerne?

De hyppigste symptomer er smerter og trykken i øret, som især forværres efter sengetid. Barnet kan tage sig til øret, er uroligt og har skrigeture. Det kan desudenudløse feber og nedsat hørelse på øret med betændelse. Hvis trykket er stort nok til at trommehinden sprænger, er der blodigt eller gulligt flod fra øret. Barnets smerter går herefter som regel hurtigt i sig selv.

Hvad er årsageN?

Akut mellemørebetændelse opstår ofte i forbindelse med en forkølelse, og sygdommen skyldes oftest  virus, der ikke kan behandles med antibiotika. Mellemørebetændelse kan også skyldes inflammation med forskellige bakterier, der i visse tilfælde behandles med antibiotika.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles typisk alene på baggrund af symptomerne, da disse ofte er meget karakteristiske for tilstanden. Lægen kan vælge, at lægen undersøger trommehinden med en ørekikkert (otoskop). I de typiske tilfælde vil trommehinden være meget rød og frembulende.

Hvis der er gået hul på trommehinden, vil der være pusholdigt øreflod i øregangen. I disse tilfælde kan læge nogle gange vælge at pode  fra sekretet for at finde en eventuel sygdomsfremkaldende bakterie. De børn der har fået stillet diagnosen mellemørebetændelse af læge, børn kontrolleres hos egen læge med otoskop og evt. trykmåling af mellemøret (tympanometri) 6 uger efter endt behandling.

Hvordan behandles akut mellemørebetændelse?

Mellemørebetændelse behandles første og fremmest ved at lindre barnets smerter ved at give smertestillende medicin fx. paracetamol, der kan købes i håndkøb.  Paracetamol findes som tabletter, mikstur og stikpiller. Slimhinde-sammentrækkende næsespray eller saltvandsnæsespray/-dråber kan lette luftpassagen i næsen og dermed lindre smerterne, men har ingen effekt på selve sygdomsforløbet.

Elevering af hovedgærdet eller lade barnet sidde oprejst kan lindre smerten.

Antibiotisk behandling skal kun gives , hvis øresmerterne varer mere end to dage,  hvis der indtræder akut sprængning af trommehinden, hvis barnet har dræn i øerne, hvis barnet er under 6 måneder, eller hvis barnets almene tilstand bliver særlig dårlig. Almindelig penicillin vælges som første valg.

Hvad kan man selv gøre for at undgå af få akut mellemørebetændelse?

Undgå rygning i hjemmet. Tobaksrøg øger risikoen for mellemørebetændelse betydeligt. Det skyldes, at tobaksrøg lammer de små fimrehår i slimhinden, der transporterer slimen væk.

God hygiejne i hjemmet, dvs. hyppig vask af hænder, legetøj og dørhåndtag. Om muligt bør brugen af sut undgås

Hvornår bør man søge læge?

Lægen bør kontaktes hvis

  • Smerterne ikke lindres af den smertestillende behandling
  • Smerterne ikke aftager i løbet af 2-3 døgn
  • Antibiotikabehandlingen ikke fører til bedring
  • Barnet bliver tiltagende dårligere
  • Det flyder fra ørene i mere end 2 døgn
  • Barnet har dræn i ørerne
  • Barnet er under 6 måneder
  • Barnet under 2 år har dobbeltsidig infektion eller høj feber og påvirket almen tilstand

Læs mere på Høreforeningens hjemmesiden her.