Operation for øregangsknuder (eksostoser)

Øregangsknuder – også kaldet eksostoser – er en godartet sygdom hvor knoglen i øregangen fortykkes og dermed gradvist forsnævrer øregangen. Det kan medføre gener i form af fastsiddende ørevoks og at vand ikke kan komme ud af øret, i sjældne tilfælde hørenedsættelse. Sygdommen ses ofte hos mennesker der igennem længere tid har udsat sig selv for koldt vand, f.eks. ved vinterbadning, dykning eller surfing.

Behandling

Øregangsknuder behandles ved en operation. Ved operationen løftes huden over knuderne midlertidig af og den underliggende knogle afbores, indtil øregangen har normal størrelse. Herefter placeres huden igen til dække af knoglen. Ved en forsnævring af den yderste del af øregangen, der består af hud og brusk, udføres en operation (en plastik), der gør øregangen større.

Samme speciallæge under hele forløbet

Udredning, eventuel operation og opfølgning foregår hos den samme speciallæge, der alle har mange års erfaring inden for øre-næse-hals kirurgi. Du får herved den bedste behandling i trygge rammer.

vi samarbejder med hovedstadens hørecenter

Vi har et godt samarbejde med Hovedstadens Hørecenter, der udleverer høreapparater og er lokaliseret i samme bygning. Vi tilbyder endvidere audiologopædisk assistance til alle former for hørerehabilitering. Læs mere HER.

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.