Har dit barn væske på øret, Skriger og har svært ved at sove?

Mellemørebetændelse opstår i det eustatiske rør. Ved akut mellemørebetændelse er der betændelse i slimhinden i mellemøret. Slimhinden danner væske, der får trykket i mellemøret til at stige, og det giver smerter.

​Mellemørebetændelse er meget udbredt blandt børn, især i alderen 0-3 år. Sygdommen kan dog også opstå hos større børn og voksne. Akut mellemørebetændelse er en godartet sygdom, der i fire ud af fem tilfælde, vil gå i sig selv  i løbet af 2-3 døgn.

Hvad er symptomerne?

De hyppigste symptomer er smerter og trykken i øret, som især forværres efter sengetid. Barnet kan tage sig til øret, er uroligt og har skrigeture. Det kan desudenudløse feber og nedsat hørelse på øret med betændelse. Hvis trykket er stort nok til at trommehinden sprænger, er der blodigt eller gulligt flod fra øret. Barnets smerter går herefter som regel hurtigt i sig selv.

Hvad er årsageN?

Akut mellemørebetændelse opstår ofte i forbindelse med en forkølelse, og sygdommen skyldes oftest  virus, der ikke kan behandles med antibiotika. Mellemørebetændelse kan også skyldes inflammation med forskellige bakterier, der i visse tilfælde behandles med antibiotika.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles typisk alene på baggrund af symptomerne, da disse ofte er meget karakteristiske for tilstanden. Lægen kan vælge, at lægen undersøger trommehinden med en ørekikkert (otoskop). I de typiske tilfælde vil trommehinden være meget rød og frembulende.

Hvis der er gået hul på trommehinden, vil der være pusholdigt øreflod i øregangen. I disse tilfælde kan læge nogle gange vælge at pode  fra sekretet for at finde en eventuel sygdomsfremkaldende bakterie. De børn der har fået stillet diagnosen mellemørebetændelse af læge, børn kontrolleres hos egen læge med otoskop og evt. trykmåling af mellemøret (tympanometri) 6 uger efter endt behandling.

Hvordan behandles akut mellemørebetændelse?

Mellemørebetændelse behandles første og fremmest ved at lindre barnets smerter ved at give smertestillende medicin fx. paracetamol, der kan købes i håndkøb.  Paracetamol findes som tabletter, mikstur og stikpiller. Slimhinde-sammentrækkende næsespray eller saltvandsnæsespray/-dråber kan lette luftpassagen i næsen og dermed lindre smerterne, men har ingen effekt på selve sygdomsforløbet.

Elevering af hovedgærdet eller lade barnet sidde oprejst kan lindre smerten.

Antibiotisk behandling skal kun gives , hvis øresmerterne varer mere end to dage,  hvis der indtræder akut sprængning af trommehinden, hvis barnet har dræn i øerne, hvis barnet er under 6 måneder, eller hvis barnets almene tilstand bliver særlig dårlig. Almindelig penicillin vælges som første valg.

Hvad kan man selv gøre for at undgå af få akut mellemørebetændelse?

Undgå rygning i hjemmet. Tobaksrøg øger risikoen for mellemørebetændelse betydeligt. Det skyldes, at tobaksrøg lammer de små fimrehår i slimhinden, der transporterer slimen væk.

God hygiejne i hjemmet, dvs. hyppig vask af hænder, legetøj og dørhåndtag. Om muligt bør brugen af sut undgås

Hvornår bør man søge læge?

Lægen bør kontaktes hvis

  • Smerterne ikke lindres af den smertestillende behandling
  • Smerterne ikke aftager i løbet af 2-3 døgn
  • Antibiotikabehandlingen ikke fører til bedring
  • Barnet bliver tiltagende dårligere
  • Det flyder fra ørene i mere end 2 døgn
  • Barnet har dræn i ørerne
  • Barnet er under 6 måneder
  • Barnet under 2 år har dobbeltsidig infektion eller høj feber og påvirket almen tilstand

Læs mere på Høreforeningens hjemmesiden her.