Historien om Bygningen på Martinsvej

Den bemærkelsesværdige bygning for enden af Martinsvej på Frederiksberg fejrer i år 2020 110-års fødselsdag.

I 1910 åbnede professor Jens Schou (1854-1935) en meget stor privat lægeklinik i den attraktive bygning på Martinsvej 8 (nu 8-10), i en rolig og afsondret blindgade på Frederiksberg, direkte til søerne.

Et kendt projekt i barokstil

Professor Schou engagerede den berømte danske arkitekt Rolf Schroeder (1872-1948) til at tegne bygningen, der blev et af arkitektens mest kendte værker.

Huset blev bygget i tysk barok stil i slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede og hovedbygningen omfavner en indre gårdsplads, der skaber et charmerede lysindfald, selv i bygningens inderste rum. Udvendigt prydes bygningen af fejende, foliøse motiver i såkaldt ”skønvirke”-stil – det danske svar på Jugendperioden i Frankrig og Belgien, og Jugendstilen i Tyskland og Østrig.

Royale kontakter

Udover at være livkirurg for kong Christian IX var professor Schou også personlig læge, såvel som nær ven af kongens datter, prinsesse Dagmar (1847-1928), efter hun vendte tilbage til København fra Rusland. Han var desuden Ridder af Dannebrog og blev af Kong Edward VII udnævnt til ’Commander of the Royal Victorian Order’. 

FØDEklinik i københavn

I 1918 blev bygningen overdraget til overkirurg, dr. med. Axel Blad, som videreførte den private lægeklinik.

Efter overenskomst med staten blev der i 1924 oprettet en ekstraordinær Fødeafdeling C, som hørte under Rigshospitalet. Denne fødeafdeling blev midlertidigt indrettet i doktor Axel Blads klinik på Martinsvej. Afdelingens særlige formål var at modtage normalt fødende, gifte kvinder, for hvem forholdene i hjemmet var af en sådan art, at en fødsel dér ikke kunne forsvares af hygiejniske eller moralske grunde.

I 1941 blev der indgået aftale med dr. Blad om drift af klinikken som en kommunal fødeklinik. Klinikken på Martinsvej modtog nu kvinder som boede i København og som man forventede ville føde normalt. Overenskomsten ophørte i 1958.

110 År efter opførslen

Bygningen på Martinsvej er gennem årene herefter blevet anvendt til en række forskellige private erhverv.

I 2020 – 110 år efter opførslen – vender bygningen atter tilbage til at huse lægefagligt virke.

Velkommen til de smukke og historiske rammer hos