SØERNES PRIVATHOSPITAL SØGER PERSONALE

Vil du være med til at forme din nye arbejdsplads?  En arbejdsplads, hvor alle gør deres yderste for at leve op til vores mål om at blive Danmarks førende privathospital. Ambitionen er at tilbyde den højeste ekspertise og de bedste rammer for vores patienter og dermed det bedste patientforløb fra første kontakt med os.

Søernes Privathospital åbner den 1. september i de smukkeste omgivelser på Martinsvej 10 på Frederiksberg med direkte udsigt til Sortedamssøerne.

Vores specialer omfatter ØNH kirurgi, mave-tarm kirurgi, gynækologi og plastikkirurgi.

Vi har to operationsstuer og ni opvågningspladser med overnatning.

Vi søger erfarne sygeplejersker til opvågningsafdelingen, anæstesi- og operationsafdelingen, både til faste stillinger og til vores vikarteam. Vi søger også erfarne sekretærer, gerne med erfaring fra den private hospitalssektor.

Har ovenstående vakt din interesse, kan du sende ansøgning og CV til:

Hospitalschef Jensia Rønn

E- mail: jensia@soernesprivathospital.dk

Mobil: +45 30 60 00 97